Støbejern holder på varmen og giver ensartet bund, mens aluminium er til at løfte, når alle huller er fyldt. Skal panden bruges på induktion, skal bunden være magnetisk — og det er langtfra alle.
Vi indsamler dagligt priser og sortiment fra 3 danske webshops.
Vi tjekker rabatterne — kun reelle nedslag i forhold til førpris vises som tilbud.
Du handler hos shoppen — vi linker direkte, og prisen er den samme for dig.
En æbleskivepande er et af de køkkenredskaber, der bliver brugt få uger om året og derefter står i skabet resten af tiden. Netop derfor er valget lidt anderledes end ved en almindelig stegepande: Du skal ikke nødvendigvis vælge det mest avancerede, men det, der passer til dit komfur, din tålmodighed med vedligeholdelse og antallet af mennesker, du bager til.
De vigtigste beslutninger handler om materiale, antal huller og om panden overhovedet virker på din kogeplade. Får du de tre ting rigtigt, er resten detaljer. Denne guide gennemgår dem i rækkefølge, så du kan sammenligne modellerne på listen ovenfor på det, der reelt betyder noget.
Panden er en tung pande med runde, halvkugleformede fordybninger i bunden. Dejen hældes i hullerne, og undervejs vendes æbleskiverne, så de får en kuglerund form. Det er selve fordybningerne, der definerer produktet — en æbleskivepande kan ikke erstattes af en flad pande.
Selvom navnet peger på december, kan panden bruges hele året. De samme fordybninger egner sig til hollandske poffertjes, japansk takoyaki, små pandekagekugler, æggemuffins og andre runde småretter. Hvis du overvejer, om panden er pengene værd, er det værd at tænke bredere end æbleskiver.
Materialet er den beslutning, alt andet hænger sammen med. Støbejern er det klassiske valg. Det er tungt, det holder på varmen, og det fordeler varmen jævnt, så æbleskiverne bliver ensartede. Til gengæld kræver en støbejernspande, at du behandler den rigtigt: den skal brændes til, tørres grundigt og holdes fri for rust.
Aluminiumspander med slip-let-belægning er lettere at løfte, hurtigere at varme op og markant nemmere at gøre rene. Ulempen er, at belægningen er en sliddel. Den holder ikke evigt, og når den er slidt, kan panden ikke reddes — den skal skiftes. Der findes også pander i kobber og i støbejern med emalje, men de to hovedspor i butikkerne er støbejern og belagt aluminium.
En rimelig tommelfingerregel: Vil du have en pande, der kan gå i arv, så vælg støbejern. Vil du have en pande, der er nem at have med at gøre nu og her, så vælg aluminium.
Det her er den fejl, der oftest bliver opdaget for sent. Induktion kræver, at pandens bund er magnetisk. Støbejern er magnetisk og virker derfor typisk uden videre. Ren aluminium gør ikke — medmindre producenten har bygget en magnetisk stålbund ind i panden.
Køber du en aluminiumspande til induktionskomfur, skal du derfor tjekke, at producenten udtrykkeligt angiver induktion i produktoplysningerne. På gas, keramisk kogeplade og gammeldags elkomfur er der sjældent problemer, men vær opmærksom på, at en meget tung støbejernspande kan ridse en glaskeramisk plade, hvis du skubber den rundt i stedet for at løfte den.
Æbleskivepander findes med forskelligt antal fordybninger — syv og ni huller er de mest udbredte, og der findes også mindre udgaver. Flere huller betyder flere æbleskiver pr. hold, men også en større og tungere pande, som skal kunne stå på kogepladen uden at hælde ud over kanten.
Bager du til to personer, er en lille pande rigelig og nemmere at håndtere. Bager du til hele familien eller til gæster, sparer du reel tid med en stor pande — eller med to pander i gang samtidig. Mål din kogeplade, inden du bestiller, og sammenlign med pandens diameter.
Fordybningerne varierer mere, end man skulle tro. Dybe, tætte halvkugler giver de runde æbleskiver, de fleste er ude efter. Lave, brede fordybninger giver et fladere resultat, der minder mere om poffertjes.
Kig også på afstanden mellem hullerne. Ligger de meget tæt, løber dejen let sammen mellem kuglerne, og så skal du skille dem ad bagefter. Sidder de længere fra hinanden, bliver panden større, men resultatet pænere. Ingen af delene er forkert — det afhænger af, hvad du vil bage.
Vægten er ikke en detalje. En støbejernspande med ni huller vejer betydeligt, og den skal løftes med én hånd, mens den er varm og fyldt med dej. Har du svage håndled eller skuldre, er det et reelt argument for en mindre pande eller for aluminium.
Skaftet findes i flere udgaver. Et skaft helt i støbejern bliver varmt og kræver grydelap, men kan til gengæld typisk tåle ovnen. Et træskaft eller et skaft med varmeisolerende greb er rarere at holde på, men sætter ofte en grænse for, hvad panden tåler i ovnen og i opvaskemaskinen. Nogle pander har desuden et lille modgreb over for skaftet, og det gør en mærkbar forskel, når en tung pande skal flyttes.
På en belagt pande er det belægningen, der sørger for, at æbleskiverne slipper. Den skal behandles nænsomt: ingen metalgenstande i hullerne, ingen skuresvamp og ingen tom pande på høj varme. Bruger du en strikkepind af metal til at vende med, ridser du med tiden belægningen — brug en pind i træ eller plast i stedet.
På en støbejernspande er det den indbrændte fedtstoffilm — patinaen — der gør arbejdet. Den bliver bedre, jo mere panden bruges, og den kan repareres, hvis den bliver ødelagt. Til gengæld skal den opbygges, og de første par hold æbleskiver på en helt ny pande sidder ofte fast. Det er normalt og ikke en fejl ved panden.
De fleste støbejernspander skal brændes til, inden de bruges første gang. Følg altid producentens anvisning, for den varierer fra mærke til mærke. Princippet er, at panden gøres ren, smøres med et tyndt lag fedtstof og varmes op, så fedtstoffet brænder fast som en beskyttende hinde.
Bliver laget for tykt, bliver det klistret i stedet for hårdt — så hellere flere tynde omgange end én tyk. Nogle pander sælges forbehandlet fra fabrikken, og de kan bruges med det samme, men de har stadig godt af, at du smører hullerne de første gange.
De billigste æbleskivepander er typisk lette aluminiumspander med belægning. De fungerer fint til lejlighedsvis brug, men belægningen og skaftet er som regel det, der giver op først.
I mellemklassen finder du solide støbejernspander fra kendte køkkenmærker og bedre aluminiumspander med kraftigere bund og induktionsegnet stål. Øverst ligger tunge kvalitetspander i støbejern eller kobber, hvor du betaler for finish, jævn støbning og en levetid, der måles i årtier snarere end sæsoner. Da priserne på pander svinger hen over året — og især op mod december — er det en god idé at sammenligne flere butikker, før du slår til.
Her adskiller de to materialer sig markant. En belagt pande tåler som regel almindelig opvask i hånden med en blød svamp. Selvom mange belagte pander angives som egnede til opvaskemaskine, forlænger håndopvask typisk levetiden — tjek producentens anvisning.
En støbejernspande skal derimod ikke i opvaskemaskinen og bør holdes fri for stærkt opvaskemiddel og skuremiddel, som fjerner patinaen. Skrab det værste af, skyl med varmt vand, tør panden helt tør — gerne på en varm kogeplade — og giv den et tyndt lag olie, inden den kommer i skabet. Rust opstår næsten altid, fordi panden er blevet stillet væk fugtig.
Der findes også elektriske æbleskivepander, hvor varmelegemet sidder i selve apparatet. Fordelen er en stabil, ensartet temperatur og at kogepladen er fri til andet. De kan også bruges på et bord, hvis I bager sammen med børn eller gæster.
Ulempen er, at du får et apparat mere at opbevare, og at varmelegemet er en sliddel, som normalt ikke kan udskiftes. Vælger du en elektrisk model, så kig efter en aftagelig eller nem-at-rengøre plade og en ledning, der er lang nok til, hvor du faktisk vil stå.
Du skal bruge noget at vende med. En træpind, en grillspyd i træ eller en strikkepind i træ er det klassiske valg og går ikke ud over belægningen. En lille silikonepensel gør det nemt at fordele smør eller olie i hver enkelt fordybning, og en dejskraber eller en portionsske hjælper med at få lige meget dej i hullerne.
Til opbevaring gælder, at en støbejernspande skal stå tørt og gerne have luft omkring sig. Stables den under andre gryder, kan patinaen tage skade. Læg eventuelt et stykke køkkenrulle i hullerne — det suger den sidste fugt og forebygger rust hen over sommeren.
Ja. Fordybningerne egner sig også til poffertjes, takoyaki, små æggeretter og runde pandekagekugler.
Fordi patinaen endnu ikke er opbygget. Smør hullerne godt de første gange, og lad panden blive varm, før dejen kommer i.
Pander helt i støbejern kan det ofte, men skafter i træ eller plast kan sætte en grænse. Tjek producentens oplysninger for den enkelte model.
En belagt pande holder, så længe belægningen gør. En velholdt støbejernspande kan holde i mange år og bruges videre af næste generation.
